Skip to main content

OM DESIGN CAVE


DESIGN CAVE´s vision er klar:

Vi vil være detailhandlens foretrukne samarbejdspartner indenfor bæredygtige non food produkter.

Kommerciel tilgang

Vi ved, at bæredygtighed langt fra gør det alene. Alle produkter skal passe ind i en specifik profil, de skal være funktionelle, og prisen skal altid være konkurrencedygtig

Kreativt mindset

Vi produktudvikler, omformer, justerer indtil produktet er perfekt. Vores ambition er konstant at kunne præsentere – og producere – nye kommercielle produkter, med fokus på nytænkning og design på højeste niveau.

Enkel og direkte kommunikation

Du får altid kun en kontaktperson hos Design Cave. Det skal være nemt og hurtigt at stille spørgsmål og få svar. Den enkle dialog, skaber hurtigt et meget tæt samarbejde, og giver os et effektivt indblik i dine behov.

Kontrol og Test

Vi samarbejder med de bedste indenfor kontrol og test. Kun derved kan vi sikre, at alle produkter lever op til alle gældende krav.

Præcise leveringer

Hele holdet hos Design Cave, har mange års erfaring fra professionelle indkøbsafdelinger.

Vi ved derfor godt, at spændende produkter og stærke priser langt fra gør det alene. Alle produkter skal tænkes igennem fra fabrik til butik, og alle leveringer skal ankomme som aftalt.

Lidt om chefen…

Peter har i 9 år arbejdet som Indkøbschef i Salling Group, været Brand Manager i Bestseller og har haft ledende roller i flere virksomheder. Han har en lang baggrund indenfor indkøb og har rejst i Fjernøsten igennem mere end 15 år. De mange år på ledende poster hos nogle af de mest professionelle danske detailvirksomheder, har givet en stor forståelse for vigtigheden af, at produkterne passer til forretningens prisniveau og profil, at produkterne er tænkt helt igennem i forhold til håndtering og butik og ikke mindst, at produkterne bliver leveret til den aftalte tid.

DESIGN CAVE´s showroom er lokaliseret i det centrale Århus, og vi glæder os til at byde dig velkommen.